
Østerbro 3/5
Im wunderschönen Monat Mai,
Als alle Knospen sprangen,
Da ist in meinem Herzen
Die Liebe aufgegangen …
Alt omkring os er med et blevet grønt, og vi går den lyse tid i møde: det er med andre ord tid til at citere Heinrich Heine – og måske, hvis man har stemmen til det, på Schumanns melodi.
I denne uge har vi mange af vores trofaste stadeholdere tilbage. Æblegården Holev kommer med oksekød, lammekød og lammespegepølser, der er gammel dansk landracegris fra Landlyst – og skal det være lidt mere vildt, er der både elg og ren hos Arctic Food.
Svaneke har brød, KysØko enkeltsortsmost på frost, cider, mjød og meget andet godt fra frugtverdenen, der er gode olier hos Kransehuset, sydafrikanske vine og andet godt hos Pinotageshoppen, årstidens grønt hos Bisgaards Butik, oste fra Bennys Ostebil og de hjemmefærdiglavede retter fra Tilberedt.
LOTTERI – VIND GAVEKORT TIL BONDENS MARKED
Lørdag den 3. maj kan du også deltage i vores lotteri – køber du for 75,- eller derover hos en stadeholder, får du et lod til vores lotteri. Skriv navn på loddet, fold det sammen og smid det i vores lotteri-spand, så trækker vi en vinder, når markedet lukker.
Vinderen får et gavekort på kr. 500, som kan bruges til alle markedets boder, og som gælder de næste fire weekender, altså til og med den 31. maj.
Vi offentliggør vinderen på instagram og facebook efter markedet den 3. maj – og i næste uges nyhedsbrev. Bemærk: du kan kun optjene et lod pr. stadeholder, og du kan ikke få et evt. restbeløb udbetalt efter markedet den 31. maj.
STADEHOLDERE
You must be logged in to post a comment.