Ny på markedet: Impala Hills Brewery
Vi kan på lørdag – den 19. august – byde velkommen til en ny stadeholder på Bondens Marked: Impala Hills Brewery, et nyt bryggeri med hjemsted i Skovlunde og rødder i Uganda, England og Danmark. Bryggeriets grundlægger, Frank Wabwire, er født i Uganda, men opvokset i Luton, England. Her oplevede han den engelske ølkultur på nært hold, og det inspirerede ham til at grundlægge bryggeriet sammen broderen Frank.
Impala Hills Brewery tager tre varianter med på markedet: Mukwano, Kalimawa og Ssanga Nile. Brødrene brygger deres øl på Amager Bryghus, og siger om de tre øl, at de er brygget med henblik på at lave lettilgængelige øl, uden at gå på kompromis med smag og kvalitet.
Mukwano er en ugandan pale ale, hvor de fire forskellige humler både giver bitterhed og smag af tropiske frugter til øllen, der får en smule sødme og mundfylde af havre og mælkesukker. Kalimawa er en cream ale, en mild øl, brygget med pilsnermalt og majs, der har fået lidt kant ved at tilsætte limeskal, og som har en nænsom humling, der gør den velegenet til en varm sensommerdag. Endelig er Ssanga Nile en humlet hvedeøl, velegnet til stranden, grillen eller en festlig anledning.
Vi siger velkommen til Impala Hills Brewing!
You must be logged in to post a comment.