Smukke, velduftende kvæder
Det er lige nu, at de gyldne kvæder høstes. De er hårde som sten i rå tilstand, men en tur i ovn eller gryde gør dem bløde og delikate. Brug dem i krydrede gryderetter, i marmelade, frugtlæder eller, som her, honningbagte.
Honningbagte kvæder til ost (4 pers)
2 kvæder med skræl, uden kernehus
Marinade:
2-3 hel kardemomme
4 spsk honning
Saft og revet skal af 1 citron
Bland ingredienserne til marinaden, og varm dem op til kogepunktet. Skær kvæderne i tynde både. Læg dem på bagepapir på én bageplade. Hæld marinaden over. Bages ved 200 ℃ til de er bløde. Vend dem flere gange undervejs.
Serveres afkølede til ost.