Birthesminde får støtte til forarbejdning og cafe
Birthesminde, der producerer økologiske “slow grise” i Vipperød nær Lejre har fået 400.000 kroner i støtte til udvikling af forarbejdningslokaler og gårdbutik med cafe. Pengene kommer fra de såkaldte LAG-midler, penge, der uddeles af Erhvervsstyrelsen til udvikling i landområder.
“Pengene skal gå til at udvide vores aktiviteter til også at omfatte produktion af dansk charcuteri af høj kvalitet og servering for gæster”, siger Kent Nielsen fra Birthesminde. “Vi vil også åbne gården for aktivitet og formidling – og er glade og taknemlige for støtten”.
Tillykke også fra Bondens Marked – og du kan møde Birthesminde igen på fredag den 27. september på Frederiksberg.